Saturday, September 03, 2005

Havedam med vandløb...


I foråret 2005 gravede vi ud til den form vores havedam nu har. Hentede flotte søsten i en grusgrav, købte pumpe og UV-filter, planter og fisk. Flot og rislende, ro i sjælen. Men hejren fik øje på fiskene og åd de 7. Vi købte nye, satte en attrap-hejre op - og så blev fiskene syge. Noget med parasitter og efterfølgende svampeangreb. Medicin i flere omgange. Den ene fisk efter den anden døde. Ind i mellem puttede vi også et biologisk middel i vandet som skulle hindre vækst af flydealger. Det virkede i starten - nu blomstrer algerne igen. Vi forsøger i stedet at fjerne dem manuelt. Fire fisk har overlevet indtil videre + en halv snes unger, som er sat i en slags karantæneakvarium. Dem tager vi indendørs i vinter og ser om de bliver til rigtige guldfisk - og så starter vi forfra til foråret.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home